+45 54822726  |  info@johns-bus.dk

Stettin, Radisson Blu 3-dagstur

Dobbeltværelse prisDKK1.998

Deling

Beskrivelse

STETTIN i 3 dage (2 overnatninger), Radisson Blu Hotel- Få pladser tilbage - Ring for oplysning


Pris kun 999,- pr. person i delt dobbeltværelse

Prisen inkluderer: 

Busrejse, færge, 2 nætter på Radisson Blu Hotel, morgenmad. 

Pris for enkeltværelse 3 dage: kr. 1374,-
Tillæg for Business Class værelse 3 dage: kr. 300,-
Tillæg for Business Class enkeltværelse 3 dage: kr. 650,-

Børn indtil 12 år, i forældrenes seng kr. 499,50 (maks. 1 barn pr. dobbeltværelse)

Mulighed for tilkøb af guidet bytur      


Minimum 40 personer for gennemførelse af turen.

Opsamlingssteder og tider

            Ud                                            Hjemkomst, ca.

kl. 06:30    Nakskov (stationen)               kl. 20.30

kl. 07:00    Rødby (posthuset)                 kl. 20.00

kl. 07:20    Maribo (stationen)                  kl. 19.40

kl. 07.30    Sakskøbing (stationen)          kl. 19.30

kl. 07.45    Nykøbing F. (Englandsv. 10)  kl. 19.15
kl. 08.20    Gedser (Scandlinies)             kl. 18.45 


Udrejse
Udrejse på færgen fra Gedser kl. 09:00. Overfart med færgen ca. 2 timer ankomst Stettin ca. 14:15. 

Hjemrejse
Afg. hotellet kl. 10 eller anvist tid fra chaufføren og pause på det store marked før den tyske grænse.
Færge retur fra Rostock kl.17:00. (Forbehold for ændrede færgetider) Overfart ca. 2 timer.




Radisson Blu Hotel: Dette ****4-stjernede hotel er beliggende i centrum af byen, lige ved siden af butikscenteret Galaxy. Stilfulde værelser med gratis WIFI, aricondition, minibar og moderne badeværelser med badekar og hårtørrer. Der serveres en varieret morgenbuffet på restaurant Europa, en af hotellets 6 restauranter og barer. Fitness Center med bla. indendørs swimmingpool, sauna, dampbad, solarum samt massage mv. mod betaling.

Business Class 
Business Class - På Radisson Blu Hotel har man mulighed for at opgradere sit værelse til en højere standard. Disse værelser er individuelt indrettede og inkl. følgende gratis services på værelset: Nespresso-kaffemaskine, tøfler, dagens internationale aviser, gratis Pay-TV, buksepresser.
(begrænset antal)

Du kan også vælge Hotel Focus - KLIK HER


Læs mere om Stettin herunder i et uddrag fra artiklen "Turen går ad Pommern til" fra Urban 31/07/2007:
Den gamle pommerske hovedstad Stettin er en driftig indkøbsby ved floden Oder. Her er mange penge at spare både på indkøb, tandpleje og skønhedsoperationer. 
Byen hedder på polsk Szczecin. I Danmarks stormagtsdage sad danerkongen på magten i Stettin, da Danmark havde besiddelser langs hele Østersøkysten fra Lübeck til Tallinn - og nu igen er der nærmest tale om en ny invasion af danskere i byen. 

Dette skyldes i høj grad byens velfortjente ry som en meget gunstig handelsby - priserne er ca. 30-50% lavere end herhjemme - nogle varer endda 70%. Indbyggerne er flinke og det er billigt at gå ud og more sig. 

Stettin er en af Polens vigtigste havnebyer og samtidig en driftig grænseby med 424.000 indbyggere. 

Byens største og måske mest interessante historiske monument er "Zamek Ksiazat Pomorskich", de pommerske fyrsters slot, der kan føres tilbage til 1300-tallet. Det fremstår, efter store ødelæggelser under krigen, i dag restaureret i renæssancestil. Historisk interesserede kan tage på en særlig kortlagt rute, der lægger vejen forbi alle byens seværdigheder. 

Penge at tjene 
For dem, der køber stort ind, og for dem, der køber småtterier, er skønheds- og tandoperationer og briller i den ene ende af skalaen og dild og honning i den anden. 

Galaxy er et af de store indkøbscentre i midtbyen hvor man kan finde kvalitets- og mærkevarer til fordelagtige priser. Der er relativt mange klinikker for skønhedsoperationer, hvor man taler engelsk, tysk eller ligefrem tilbyder dansktalende tolk. Brystoperationer og fedtsugning opgives til at være 50% billigere. Ophold i forbindelse med en operation varer oftest et par dage. 
Briller er ca. 20-30% billigere og mange benytter lejligheden til besøg hos en optiker. 

Varer er i almindelighed 10-30% billigere end herhjemme. Brudekjoler er 50-70% billigere. 

Forklaringen på de lave priser er det lave lønniveau - 15 kr. i timen er almindeligt. Det er ligeledes billigt både at spise og drikke - især når man holder sig til den gode polske øl og vodka. Sidstnævnte smager glimrende serveret direkte på is. Det polske køkken er stort, solidt og landligt. 

Et måltid starter gerne med rødbedesuppe eller "zurek", en kraftig suppe med bacon og æg, efterfulgt af en ret med laks eller sild. Forretter kan nu også bestå af forskellige slags kød, grøntsager eller fisk i gelé. Som hovedret "bigos", surkål med kødstykker i sovs, eller "kotlet schabowy" - en paneret svinefilet. I Stettin bør man drikke den lokale Bosman-øl til. I sommertiden er der ligesom i Tyskland hyggelige ølhaver og -pavilloner rundt om de centrale pladser og langs gaderne."


Der tages forbehold for ændringer.


Klik herunder for bestilling af rejseforsikring hos Europæiske


Stettin Radisson 3-dagstur
Nakskov Station Nakskov Station
Rødby Posthus Rødby Posthus
Maribo Station Maribo Station
Sakskøbing Bane
Nykøbing F / Englandsvej 10
Gedser (Scandlines)